Haveprojekt genoptages
For snart to år siden skrev jeg her på bloggen, at mig og min kone gik og overvejede at få vores have lavet om. Den ide har vi som sagt nu gået med i næsten to år – men nu sker der noget.
Vi har i løbet af sommeren haft en vognmand med en kran til at grave hele vores have op, så den lignede en stor mark. Derefter kom der en professionel havemand, der begyndte at opsætte bede, plante græs, lave stier og lignende tiltag for at gøre vores nye have så flot som overhovedet muligt.
Imens havemanden har været i gang har mig og min kone så været ude og handle stort ind. Vi har både fået købt blomster, buske og og træer hos vores lokale gartneri og vi har fået købt nye havemøbler i et byggemarked. I byggemarkedet så vi at man kunne købe granit i bigbags (både brosten, chaussésten, og granitskræver). Disse var dog lidt dyre så lige nu overvejer vi om vi skal have granit i vores have eller ej – det ville nok være pænest med.
Nå, men som status er nu, så er vi i fuld gang med vores haveprojekt og havemanden er efterhånden ved at være færdig. Man kan se græsset i hvert fald, selvom det nok lige skal gro lidt mere inden det ser helt godt ud. Så skal vi bare have fundet en dag hvor vi kan få plantet i blomster, som vi har fået lagt fra hos gartneriet og fundet ud af om vi skal have købt granit til haven hos byggemarkedet, om vi skal forsøge at finde et billigere sted eller om vi skal droppe det helt.
Haha, jeg var den første til at skrive en kommentar 😀